Python er et open source programmeringssprog, der har et gigantisk potentiale indenfor al automatisering. Det skyldes at Python med sin enkle syntaks, og ikke desto mindre avancerede læsbarhed, kan automatisere en lang række tunge manuelle arbejdsopgaver.
Det er derfor heller ikke overraskende at SEO branchen har taget Python til sig. Tidskrævende og manuelle opgaver indenfor SEO kan med Python scripts løses med automatiske processer, der øger produktiviteten og giver de samme indsigter på 1/10 af tiden. Samtidigt kan den frigivne tid anvendes der, hvor den reelt skaber værdi; I at omdanne indsigterne til konkrete actions, der kan forbedre den samlede SEO.
- I dette blogindlæg gennemgår vi den forretningsmæssige værdi, anvendelsen af Python har i 3 konkrete eksempler.
- I guiden gennemgår vi step-by-step, hvordan du kan implementere de 3 nævnte scripts i dine SEO processer.
De 3 store fordele ved at anvende Python er:
- Manuelle opgaver kan løses med scripts, fx. Bulk checke URL’er i Google Search Console, trække data fra diverse 3. parts tools, mv.
- Data fra flere forskellige kilder, såsom 3. Parts tools, kan samles ét sted fx Google BigQuery – det kommer vi ind på i dette indlæg.
- Python kan anvendes ad hoc, men også yderligere automatiseres, ved automatisk at aktiveres på bestemte tidspunkter og sende notifikation ved væsentlige ændringer i udvalgte parametre.
Mulighederne med Python er uendelige. Det vigtigste er derfor at kortlægge formålet med at anvende Python, før eksekvering. Det sikrer scriptet leverer en reel værdi.
I dette blogindlæg stiller vi skarpt på, hvordan vi i KYNETIC anvender Python i vores optimeringsarbejde på vores kunder, og hvilke fordele teknologien giver. Vi har ydermere samlet vores 3 foretrukne scripts og samlet dem i en gratis guide, som du har mulighed for at få tilsendt.
3 manuelle SEO tasks vi i KYNETIC har automatiseret, for at effektivisere vores tid og opnå dybere indsigter:
Vi vil her kort introducere, hvilken værdi disse 3 scripts giver når de anvendes i SEO. Du kan længere nede downloade en fyldestgørende guide til, hvordan du opsætter hvert enkelte script. I guiden får du også en manual til, hvordan du får dine scripts til at køre automatisk, fx hver dag, uge, måned osv.
Python anvendes af de største organisationer i verden bl.a. Google, Facebook, Spotify, Netflix og Dropbox.
#1 Systematisk tracking af udviklingen i Google Pagespeed score
Loadtime er et yderst væsentligt parameter indenfor SEO, da det har stor indflydelse på organisk synlighed. Det er samtidig også et vigtigt parameter i andre grene af digital marketing, eksempelvis i at skabe den bedst mulige brugeroplevelse, der er tæt forbundet med den endelige konverteringsrate.
Googles eget tool, Google Pagespeed, har en væsentlig rolle i Googles algoritme, med at vurdere og rangere søgeresultater. Desværre giver værktøjet “kun” et øjebliksbillede af indlæsningshastigheden, hvilket er et svagt udgangspunkt for tracking af performance. I KYNETIC kan vi ved at systematisk anvende et Python script, monitorere vores kunders platforme på ugentlig basis. Det giver et solidt fundament af indsigt i pagespeeds, som vi kan anvende i vores analyser af rankings, brugeradfærd og konverteringsdata.
Outputtet af scriptet bliver et overskueligt sheet, der kan se sådan her ud:
Scriptet lagrer data i BigQuery således, at vi lettilgængeligt kan se udviklingen i Pagespeed score samt underliggende metrics, fx first contentful paint og first interactive.
First contentful paint måler, hvor lang tid det tager, for den største indholdsblok at blive gengivet og dermed at blive synlig. First interactive måler, hvor lang tid der går fra brugerens første interaktion med et websted til browserens reaktion på denne interaktion.
2# Automatisk URL inspektion i Google Search Console med Python
Websites kan bestå af +100 sider, men hvis de ikke er indekseret på Google, medtages de ikke i søgeresultaterne. Det er en situation som alle virksomheder gerne vil undgå, da de ikke-indekserede sider ikke giver noget trafik og deraf ingen kunder i forretningen. Helt naturligt vil virksomheder derfor gerne alarmeres, hvis en side ikke er indekseret.
Det er dog en yderst langsommelig, manuel proces at indsætte URL’er i Google Search Console, for at tjekke status på hvert enkelte side. Her kan Python med fordel anvendes. Med et Python script kan et helt website checkes i Google Search Console på markant kortere tid, med de samme værdifulde indsigter som output. Serveret i ét sheet kan du hurtigt få indblik i, hvilke sites der kræver din opmærksomhed, så de kan fortsætte med at genere trafik.
Eksempel: Python checker 150 URL'er igennem på 14 minutter.
I vores guide giver vi et eksempel på, hvordan vi checkede 150 URL’er igennem på kun 14 minutter. En opgave der manuelt havde kunne tage mere end 2 timer at løse.
I Google Search Console kan URL’er tjekkes manuelt, hvilket ser således ud:
3# Systematisk Broken Link Check vha. Python
Broken links er en af de tekniske issues, vi ofte finder, når vi gennemgår nye kunders setups. Der kan være flere årsager til broken links og 404 sider, og vi anbefaler jævnligt at tjekke sites igennem for disse. Hvis en bruger oplever en død- eller fejlside i deres kunderejse, kan det være udslagsgivende, for om de foretager en konvertering eller ej.
I stedet for at løse denne SEO opgave manuelt og løbende, anvender vi et automatisk Python script, der er opsat til at køre på ugentlig basis. Det betyder vi automatisk får en notifikation, hvis et site indeholder en fejl og vi hurtigt kan rette op på den.
Få en notifikation når en fejl opstår i dit SEO setup
Med Python får automatisk en genereret oversigt over, de tjekkede siders status. Se et eksempel nedenfor:
Vi står klar til at hjælpe dig
Hvis du vil vide mere om Python eller have hjælp til at automatisere dine SEO processer, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@kynetic.dk. I KYNETIC arbejder vi med brancheførende teknologier, der er med til at løfte vores kunders forretning til nye højder.