Hvad er Custom Intent i Google Ads?
Googles seneste skud på stammen i Google Ads målgrupper hedder Custom Intent Audiences, og er en ny – eller opdateret – måde at definere målgrupper på i GDN (Google Display Network) og i YouTube annoncering. Som navnet antyder, er Custom Intent baseret på kunders digitale intentioner når de agerer online og søger information, vejledning, eller shopper. Grundlæggende er der to muligheder for målretning: Pre-definerede segmenter (auto-created custom intent audiences), og segmenter som du selv definerer ud fra en række keywords og URL’er.
Førstnævnte “Auto-created custom intent audiences” er som navnet antyder, automatisk oprettede segmenter, baseret på Googles machine-learning analyse af kampagnerne i Google Ads-kontoen, herunder keywords og URL’er. I øjeblikket er “Auto-created” ikke muligt at bruge på danske konti, og er indtil videre forbeholdt konti på andre sprog, herunder bl.a. engelsk, tysk, spansk og fransk.
Sidstnævnte giver muligheden for at definere skræddersyede segmenter baseret på et mix af keywords og URL’er omkring jeres produkt eller service. Custom intent altså er en mere granuleret form for målretning, som gør det muligt at målrette kunder, når de er i markedet for netop jeres produkt. Modsat Affinity, placeringer og emner, er Custom Intent målretning baseret på digital adfærd.
Google selv opfordrer til at:
“Angiv søgeord og webadresser, der er relateret til produkter og tjenester, som denne målgruppe aktivt søger efter.”
Her anbefaler vi at tage stilling til keywords og URLs ud fra hvor kunderne befinder sig i kunderejsen. Overvej hvilken type keyword der er tale om, og intentionen bag.
Er der tale om keyword som er: informational, navigational, commercial, eller transactional? Det samme gælder de URLs som bruges til at definere målgruppen med Custom Intent – hvor i “tragten” passer de ind?
På den måde, kan du strukturere dine Custom Intent målgrupper til at matche en sekventiel kunderejse – og dermed annoncere med specifikke budskaber, alt efter hvor “købsmoden” en kommende kunde er.
Selvom målretning efter adfærd og predictive audiences endnu ikke er lige så transparent som Search Ads, er Custom Intent en virkelig spændende mulighed, som åbner op for målretning mod specifikke kohorter af kunder, som er højrelevante for jeres virksomhed.
Sådan opsættes en Custom Intent målgruppe i Google Ads
- Log ind på Google Ads kontoen
- Klik på den pågældende Display- eller YouTube kampagne
- Vælg en annoncegruppe i kampagnen
- Tryk på Målgrupper i menuen til venstre
- Tryk på blyant-ikonet og vælg “Rediger målgrupper”
- Vælg enten “Målretning” eller “Observation”
- Af de tre muligheder, vælg da “Hvad søger de aktivt efter, eller hvad planlægger de?”
- Tryk på “Ny tilpasset hensigtsmålgruppe”
- Navngiv målgruppen og indtast de keywords og URL’er som bedst beskriver dit produkt.
Kan Custom Intent bruges til mere?
Det korte svar er ja. I og med, at Google giver muligheden til at indtaste valgfri URL’er, behøver det ikke nødvendigvis være til egne sider. Her er det muligt at indtaste URL’er til konkurrenternes websites, og dermed målrette personer, der har vist interesse for konkurrerende virksomheder og deres produkter.
Det er effektivt fordi I specifikt kan målrette kunder, som er i markedet for helt specifikke produkter og services, og fordi den tilsvarende indsats for at nå samme kunder med Search Ads er markant dyrere.
Eksempelvis oplever en cpc på Google Display Ads med Custom Intent på helt ned til 1 kr, som til sammenligning, koster op mod 30 kr. i Search Ads. Det kan derfor give rigtig god mening for de fleste virksomheder, at gøre brug af Googles Custom Intent som nævnt i indlægget her, og som minimum, at annoncere mod personer, som har besøgt konkurrenternes websites.
Har I brug for sparring og rådgivning om at gøre brug af Googles Custom Intent, eller brug for hjælp til skabe bedre resultater med Google Ads og YouTube, er du velkommen til at kontakte mig på tlf. 71 20 00 27 eller ta@kynetic.dk. Vi er ikke som andre Google Ads bureauer.