Skal du holde Black Week eller Black Friday i 2022?
Ser vi tilbage på udviklingen siden Black Friday gjorde sit indtog i Danmark, har virksomhederne hvert år slået nye rekorder, når det kommer til omsætningen på nettet – og igen blev forrige års rekorder slået under Black Week 2021.
Ser vi på salget under selve Black Friday, viser tal fra Nets dog (fra de 100 største netbutikker), at aktiviteten på selve Black Friday er faldt med 5,9%, sammenlignet med året før.
Men vi begynder også at se, at flere virksomheder tyvstarter med tilbuddene og holder Black Week. Så i virkeligheden er omsætningen i perioden meget højere, end det fremgår af tallene for Black Friday. Det understøttes også af MobilePay, som kalder Black Week 2021 for den største e-handelsuge nogensinde.
Vi har undersøgt denne udvikling og kigget på, hvad der bedst kan svare sig: At holde Black Friday eller Black Week i 2021.
Mange virksomheder holder nu Black Week, men kan det svare sig?
Hos KYNETIC har vi oplevet, at mange af vores kunder har været i tvivl om, hvorvidt det bedst kan svare sig for dem at starte med de gode tilbud allerede fra mandagen i samme uge som Black Friday? Eller om de skulle vente til selve fredag, hvor den officielle Black Friday løbet af staben?
Vi rådgiver generelt vores kunder til at holde Black Week, da vores erfaringer viser os, at mange potentielle kunder allerede starter deres research flere dage inden Black Friday. Og det er derfor en god mulighed for at få noget salg igennem, allerede inden konkurrenterne begynder deres tilbud. At vælge Black Week fremfor Black Friday har også de fordele, at den strategi kan give både en højere ROAS og lavere klikpriser. Simpelthen fordi konkurrencen er lavere end på selve Black Friday.
Hvorvidt jeres virksomhed bør holde Black Week eller Black Friday, bør dog ikke tages på baggrund af en generel anbefaling. Her skal I se ind i jeres forretning, jeres målgruppe og det marked I agere på og foretage jeres egen analyse.
Analyse: Det bør I tage med i jeres overvejelser
Der er flere aspekter, der spiller ind, når du skal vælge, om du vil holde Black Week eller Black Friday.
Selvom vores erfaringer siger, at det giver god mening at starte tidligt, har vi selvfølgelig gennemgået tallene for 2021. Kort sagt har vi sammenholdt resultaterne for de kunder, der har holdt Black Week overfor de kunder, der “kun” har holdt Black Friday.
Du kan læse vores analyse herunder.
Black Friday og Black Week 2021 i tal
Ifølge NETS oplevede detailhandlen en nedgang under Black Friday i 2021, men det betød ikke en periodisk tilbagegang. Her får du en hurtig opsummering:
- Aktiviteten på selve Black Friday faldt i 2021 med 5,9% sammenlignet med året før
- Weekenden, der markerede begyndelsen af Black Week, var ekstra travl med en samlet vækst på over 20 procent i 2021 sammenlignet med 2020
- 68 procent af forbrugerne forventer at benytte tilbud på Black Friday til at købe julegaver
Nogle af fordelene ved Black Week er:
Mindre risiko
Ved at holde Black Week får du længere tid til at opnå den høje omsætning, som mange virksomheder er afhængige af på Black Friday. Mange virksomheder har prøvet, at deres betalingskort er blevet overtrukket på grund af den store trafik på Black Friday, og at deres annoncer derfor er stoppet midt på dagen. Denne risiko formindsker du ved at sprede trafikken ud over en uge, hvor du kan nå at kontakte banken og få genaktiveret dine annoncer, hvis uheldet skulle være ude.
Mange virksomheder oplever også, at deres site “crasher” i perioder med for høj trafik – og det er bare meget mere kritisk, hvis du kun har tilbud i 24 timer, i forhold til hvis du har hele ugen til at opnå samme omsætning.
Og sidst men ikke mindst kan der også være uforudsete problemer på selve Black Friday – som i 2021, hvor QuickPay var brudt sammen. Det betød nul omsætning de første mange timer for flere virksomheder.
Større mulighed for løbende tilpasning og optimering
Når trafikken og konverteringsraten stiger, bliver klikpriserne også dyrere. Derfor er det en stor fordel at have nogle dage til at lære tendenserne at kende og tilpasse sine bud derefter. Hvis du bruger smart bidding, giver du også Googles algoritmer mere tid til at indlære denne ændring i efterspørgslen.
Sidste år var der eksempelvis flere kunder, hvor vi, for at imødekomme den høje efterspørgsel, reducerede deres target-ROAS med flere 100% i løbet af ugen. Det er sværere at nå at opfange disse ændringer på en enkelt dag.
Fordelene ved Black Friday
Lavere udgifter
På selve Black Friday er basis-konventionen højest, og derfor får du en høj ROAS og en høj ROI i løbet af dagen. Ved at sprede tilbuddene ud over flere dage, risikerer du at betale for besøgende, der stadig kun er i researchfasen. Det kan betyde, at ROAS set over hele ugen bliver lavere ved at køre med Black Week-tilbud frem for Black Friday.
Arbejdsbyrden er lavere
Når du holder Black Week, kan du forvente, at der er markant øget omsætning og øget trafik på dit site, derfor skal du være ekstra opmærksom på dine annoncer, dit lager og servicen til kunden. Hvis du ikke har faciliteterne til at håndtere en hel uge, hvor der er ekstra travlt, kan det være, at det giver bedre mening at nøjes med Black Friday. Hvis du har et bureau til at håndtere dine annoncer, spiller dette ingen rolle for dig.
Hvornår starter interessen for Black Friday?
Kigger vi på, hvornår folk begynder at søge efter Black Friday og relaterede søgninger, er det tydeligt, at det peaker på selve dagen – men allerede i ugen op til er der en stor stigning i interessen og søgningerne. Og mellem den 22. og 28. november 2021 var der en markant efterspørgsel, som du går glip af, hvis du ikke er aktiv i disse dage.
Hvad skal du så gøre?
Dette blogindlæg handler om, hvorvidt man bør holde Black Week eller Black Friday. Jeg har listet nogle af fordelene og ulemperne op og kigget på tendenserne i markedet, men det mest afgørende er selvfølgelig effekten på din omsætning og profit. Og når vi gennemgår vores kunders data for perioden 22. november til 1. december 2021, er der ét tydeligt svar: Du skal holde Black Week i 2022, fordi du øger din omsætning markant, når vi kigger på hele perioden.
Nogle ekstra observationer om Black Friday
Nu hvor vi har fastlagt, at du bør vælge Black Week i 2022, har vi også kigget på nogle tendenser, der er værd at bemærke for Black Friday 2021.
Falske tilbud er et problem
Der er desværre mange virksomheder, der vælger at skrue deres priser op inden Black Friday for at kunne give ekstra gode tilbud. Tilpasning af priserne er manipulerende og misvisende, og mange kunder er begyndt at være opmærksomme på det, og derfor kan det skade virksomhedernes brands og kundernes tiltro til dem. Pricerunner kunne igen i 2021 konkludere, at andelen af falske tilbud lå på hele 28%.
Husk gratis fragt og retur
En yderligere ting, der spiller en stor rolle for konverteringsraten og omsætningen på Black Friday, er fragt og retur. Gratis fragt og retur er blevet mere almindeligt hos især de større online retailers, og kunderne er derfor begyndt at forvente det som en naturlig del af servicen på Black Friday – mange betragter det derfor som en deal-breaker, hvis det ikke er inkluderet.
Læring til hele året og Black Friday 2022
Vi kan konkludere, at vi endnu ikke har set det fulde potentiale for omsætningen på Black Friday, og ud fra vores analyse kan det svare sig at udvide tilbuddene til hele Black Week, da danskerne er villige til at øge deres forbrug hele ugen.
Derfor bør alle du overveje, om det kan svare sig for dig at udnytte muligheden og sikre din virksomhed en del af Black Week-kagen.
Hos KYNETIC oplevede vi en markant øget omsætning på alle kunder i 2021 sammenlignet med 2020, og alt indikerer, at 2022 vil sætte rekorder endnu en gang.
Skal I have hjælp til jeres annoncering?
Vi er et af Nordens førende digitale performance bureauer stiftet på baggrund af +100 vækstcases og mere end 15 års erfaring med at hjælpe ambitiøse virksomheder med at vinde i deres branche.
Har I brug for rådgivning eller sparring på jeres marketingindsats? Så kontakt os i dag på tlf. 71 740 720 eller på kontakt@kynetic.dk og lad os hjælpe med at vækste jeres forretning.