Siden ChatGPT blev lanceret i november 2022, og især efter den efterfølgende lancering af ChatGPT Plus, er der blevet delt et væld af use cases, der viser, hvordan teknologien kan anvendes på kryds og tværs. Størstedelen har fokuseret på tekstgenerering, hvor ChatGPT har vist imponerende evner til at formulere sig næsten fejlfrit og med dyb og omfangsrig viden bag sig. Men tekstgenerering er kun en brøkdel af, hvad ChatGPT og særligt ChatGPT Plus kan tilbyde, og listerne har tidligere været unuancerede og ukritiske for seriøse brands og e-commercevirksomheder.
Som AI-drevet marketing-agency, arbejder vi konstant med data, automatisering og intelligens for at få mere ud af vores kunders marketing-budgetter, og ChatGPT indgår naturligt også i det mix.
Nedenfor har vi beskrevet og listet 15 udvalgte use cases, med udgangspunkt i ChatGPT Plus, som vi har kvalificeret stærkest til større e-handelsvirksomheder. Baseret på vores tests og erfaringer, rummer ChatGPT Plus-modellen stort potentiale inden for blandt andet kreativ konceptudvikling, produktberigelser, automatiseret kundeservice, markedsanalyser, datalakes, Excel-opgaver, analyse og rapportering samt simulering af scenarier.
Hos KYNETIC har vi en positiv tilgang til brugen af kunstig intelligens, som i løbet af de sidste 5 år har været med til at transformere måden vi arbejder på og øge effektiviteten af vores marketingstrategier. Vi ser ChatGPT Plus som et effektivt værktøj, der kan optimere en bred vifte af arbejdsprocesser og fremme kreativiteten inden for digital marketing og e-handel.
Når man arbejder med en avanceret AI-model som ChatGPT Plus, er det dog også vigtigt at være opmærksom på både muligheder og begrænsninger i hver enkelt use case. Derfor vil de følgende use cases både belyse potentialet og de faktorer, man skal være opmærksom på, samt de begrænsninger, man kan forvente, at modellen har på nuværende tidspunkt.
Lad os dykke ned i det.
Find eksempler på uses cases på:
- Idegenerering til alle typer indhold
- Autogenererede annoncer (annonce-tekster)
- Retstavning og oversættelse
- Markedsanalyser
- Automatisering af analyser og rapportering
- Simulering af analysescenarier
- Forbedring af kvaliteten i datalakes
- Kreativ konceptudvikling
- Kampagneplanlægning
- Automatiseret kundeservice
- Social media community management
- Keyword research og identificering af search intent
- Generering af scripts
- Excel/Google sheet support
- Produkttekster
GPT-4 – hvad er med i den nyeste udgave af modellen?
Den nyeste version af modellen bag ChatGPT, kendt som GPT-4, er i maj 2023 blevet lanceret med en række betydelige forbedringer samt en plugin-funktionalitet. Denne version, som er grundlaget for ChatGPT Plus, udgør en markant forbedring sammenlignet med sine forgængere, da den bygger på en mere sofistikeret model og databank. Dette inkluderer blandt andet adgang til realtids internetdata via den spritnye browsingfunktion, hvilket øger dens aktualitet og relevans.
GPT-4 har forbedret evne til at forstå kontekst, hvilket betyder, at den kan generere mere præcise og relevante svar baseret på input. Den har også reduceret forekomsten af gentagelser og inkonsekvenser, hvilket gør dens output mere konsistent og pålideligt. Denne version præsterer desuden bedre på specialiserede emner, hvilket betyder, at den kan anvendes inden for en bredere vifte af fagområder.
En af de centrale opgraderinger i GPT-4 er en øget fokus på at reducere bias og undgå kontroversielle svar. Dette er et vigtigt skridt frem mod en mere ansvarlig brug af kunstig intelligens, og det gør GPT-4 mere pålidelig i en lang række professionelle og tekniske anvendelser.
En af de mest spændende tilføjelser til GPT-4 er plugin-funktionaliteten. Denne funktion, der i øjeblikket er i beta, åbner op for en lang række muligheder for at integrere modellen med ekstern software eller tilføje yderligere funktionaliteter til modellen gennem et bibliotek, som kan tilgås direkte i modellen.
ChatGPT Plus, baseret på GPT-4, kan dermed hjælpe med output såsom:
- Live-data
- Kode
- Matematik
- Naturlig sprogbehandling
- Content creation
- Oversættelse
- Kundeservice bots (via integration med ekstern software)
- Billeder (via integration med ekstern software)
- Videoer (via integration med ekstern software)
- Dataanalyse (via integration med ekstern software)
- Og mange flere…
Vores 15 anbefalede digital marketing use cases med ChatGPT Plus
1. Idegenerering til alle typer indhold
ChatGPT Plus kan være en uvurderlig hjælp til at overvinde skriveblokade og generere nye ideer, med det ekstra lag af funktionalitet og forbedret forståelse i den opgraderede GPT-4 model.
Det er stadig afgørende at finde den rette balance mellem at lade modellen foreslå indhold og sikre, at det er dig, der styrer retningen for dit arbejde. For at opnå dette, er præcise og konkrete instruktioner vigtige, så ideerne, der genereres, afspejler dine visioner og ikke kun er et produkt af AI-modellens egne forslag.
Når det kommer til hurtig research, er en af de mest spændende opdateringer i GPT-4 dens browsing-funktion, der giver AI’en mulighed for at trække information fra internettet i realtid. Dette kan hjælpe med at skabe et overblik over informationer på en sammenhængende og struktureret måde. Dog er det vigtigt at bemærke, at selvom AI’en har adgang til internettet, skal du fortsat forholde dig kildekritisk til dens output, da den ikke altid kan levere 100% korrekte oplysninger.
Selvom ChatGPT Plus kan være en værdifuld assistent til informationssøgning, bør du ikke stole udelukkende på AI-modellen som din eneste informationskilde. Den har dog nu muligheden for at levere kildehenvisninger for den information, den præsenterer, forudsat at de rette plugins er aktiveret. Men igen, det er vigtigt at dobbelttjekke denne information for nøjagtighed.
Kvaliteten af outputtet fra ChatGPT Plus er grundlæggende høj, og med få inputs, informationer og stamdata, samt forklaring af kontekst eller angivelse af links til inspiration, kan den assistere med ideer, vinkler og selve teksten til stort set hele marketing-paletten. Fra nyhedsbrevet, til mail-flowet, SoMe-opslag og annonce-teksterne. Sidstnævnte kommer vi omkring i et punkt for sig selv længere nede.
2. Autogenererede annoncer (annonce-tekster)
Hvis du vælger at lade ChatGPT Plus autogenerere tekster til eksempelvis dine annoncer, er det, ud over at være opmærksom på kildekritik og kvalitet, også vigtigt at være opmærksom på, at tekstlængde og format ikke nødvendigvis overholder best practice på platformen. ChatGPT Plus er baseret på den opgraderede GPT-4 model, og mens der er sket store forbedringer siden forgængeren, er output ikke perfekt. Endnu.
Visse formater, som tidligere versioner af ChatGPT havde udfordringer med, er nu markant forbedret med ChatGPT Plus. Den opgraderede version leverer betydeligt bedre resultater takket være dens forbedrede kontekstforståelse og den nye browsing-funktion. For eksempel, testede vi ChatGPT Plus ved at give den følgende opgave: “Skriv ad copy til Google ads søgeannoncer om brugen af AI i marketing” – se nedenfor, hvordan det gik.
Eksemplet er langt fra fejlfrit, men det er uden tvivl en meget anvendelig start. Når man tager i betragtning, at vi gav en ret vag instruktion, er potentialet absolut til stede, og med en bedre instruktion kommer også et langt bedre output.
3. Retstavning og oversættelse
Et andet nyttigt tip er at bruge ChatGPT Plus som assistent til renskrivning og korrekturlæsning. Vores erfaring viser, at resultaterne ofte er meget gode, selvom de ikke altid er helt perfekte. Se AI-assistenten som en hjælpende hånd, men husk at bevare din egen kontrol og kritiske sans i processen.
For virksomheder, der opererer på flere markeder, kan ChatGPT Plus også være et effektivt værktøj til hurtigt at generere oversættelser til flere sprog. Her har vi bemærket en betydelig forskel i præstationen mellem Google Translate og ChatGPT Plus.
Mens Google Translate primært fokuserer på direkte oversættelser mellem sprog, kan ChatGPT Plus tilbyde en mere kontekstbaseret oversættelse og tekstgenerering. Vores erfaring er, at oversættelserne genereret af ChatGPT Plus ofte er mere præcise og tager hensyn til idiomer og slang, områder hvor Google Translate ofte kommer til kort.
Hvis ChatGPT Plus anvendes til at generere oversættelser til eksempelvis Google Ads søgeannoncer eller andet indhold, hvor der er en maksimal karakterbegrænsning, kan det være nødvendigt at tjekke og justere oversættelserne manuelt. Vi har erfaret, at teksterne ofte passer til formatet i ChatGPT Plus, hvis modellen gives klar information om formålet.
4. Markedsanalyser
ChatGPT Plus kan anvendes til at automatisere markedsanalyser og indsamle værdifuld indsigt i forskellige aspekter af et marked hurtigt og effektivt. Efter modellen fik adgang til internettet via browsing-funktionen eller plugins er der en række meget anvendelige muligheder inden for markedsanalyser, der har åbnet sig, som ikke var tilgængelige med tidligere versioner af modellen.
Modellen kan blandt andet hjælpe med at indsamle og organisere data på en måde, der passer til dine behov, hvad enten det er i form af en matrix, prosa eller en anden præsentationsform.
Nogle af de brugsscenarier, hvor ChatGPT kan være nyttig, inkluderer:
- Konkurrentanalyser: Brug ChatGPT til at identificere de største konkurrenter inden for et bestemt marked, deres webadresser og tilstedeværelse på forskellige platforme. Dette kan hjælpe dig med at forstå, hvordan din virksomhed står i forhold til konkurrenterne og identificere muligheder for vækst og differentiering.
- Kundeanalyser: ChatGPT kan hjælpe med at indsamle og analysere data om dine kunders præferencer, adfærd og demografi, hvilket giver dig en bedre forståelse af, hvad der motiverer dine kunder og hvordan du kan tilpasse din markedsføring og produkter for at imødekomme deres behov.
- Produktudvikling: Brug ChatGPT til at indsamle information om nye trends, teknologier og konkurrenters produkter for at få inspiration til nye produktidéer og innovationer. Dette kan hjælpe dig med at holde dig ajour med markedet og sikre, at din virksomhed altid er et skridt foran konkurrenterne.
- Automatisering: ChatGPT kan automatisere processen med at indsamle og analysere store mængder data, hvilket sparer tid og ressourcer, der ellers ville være nødvendige for manuelt at udføre disse opgaver. Den kan også hjælpe med at holde styr på ændringer i markedet og give løbende opdateringer, så du altid er informeret om de seneste udviklinger.
- Indholdsanalyse: ChatGPT kan bruges til at analysere indholdet på konkurrenternes websites, blogs og sociale mediekanaler for at identificere styrker, svagheder og muligheder for at forbedre din egen indholdsstrategi og engagere dit publikum bedre.
- Markedssegmentering: ChatGPT kan hjælpe med at identificere og kategorisere forskellige segmenter i dit marked, såsom demografiske, geografiske, adfærdsmæssige og psykografiske faktorer. Dette giver dig mulighed for at målrette din markedsføring mere præcist og skabe mere effektive kampagner.
Med udviklingen af plugin-biblioteket, som griber om sig med lynets hast bliver denne type analyse hastigt mere omfattene. Da vi lavede ovenstående test, var der ikke plugins tilgængelige til at hente omsætningsdata og lignende. I mellemtiden er der dog kommet flere plugins til, og flere af disse annoncerer, at de kan håndtere denne type forespørgsler. Vi anbefaler derfor at teste aktivering af forskellige plugins for at få et bedre output.
5. Automatisering af analyser og rapportering
ChatGPT Plus kan bidrage betydeligt til analyse- og rapporteringsprocesser ved at automatisere og optimere forskellige aspekter af disse opgaver. Dette kan øge effektiviteten, spare tid og reducere menneskelige fejl, mens det samtidig forbedrer præcision og nøjagtighed i beslutningstagningen. Her er nogle måder, ChatGPT kan hjælpe med analyse og rapportering:
- Dataanalyse: ChatGPT kan hjælpe med at analysere store mængder data fra forskellige kilder hurtigt og præcist. Dette kan omfatte at identificere mønstre, tendenser og indsigter, der kan bruges til at informere strategiske beslutninger og forbedre virksomhedens præstation.
- Rapportudarbejdelse: ChatGPT kan hjælpe med at udarbejde klare og præcise rapporter baseret på analysedata. Dette kan omfatte at skabe overskuelige grafer og diagrammer, skrive forklarende tekster og opsummere nøglepunkter i en letforståelig form.
- Tilpasning til casespecifikke data: Ved at integrere ChatGPT via API kan du tilpasse analysen og rapporteringen til at arbejde med casespecifikke data, der er unikke for et samarbejde eller kundeudvikling. Dette sikrer, at indsigter og anbefalinger er relevante og skræddersyede til den specifikke situation.
- Overvågning af resultater: ChatGPT kan hjælpe med at overvåge og evaluere resultaterne af en kampagne eller indsats over tid. Dette kan omfatte at spore nøglemålinger, såsom konverteringsrater og ROI, og give anbefalinger om, hvordan man kan forbedre ydeevnen og optimere strategien.
- Tidsbesparelse: Ved at automatisere analyse- og rapporteringsprocesser kan ChatGPT frigøre tid for medarbejdere, der kan fokusere på andre vigtige opgaver og strategiske beslutninger. Dette kan bidrage til en mere effektiv arbejdsproces og øge virksomhedens konkurrenceevne.
Ved at udnytte ChatGPT’s kapaciteter i analyse- og rapporteringsprocesser kan du drage fordel af en mere effektiv, præcis og informeret beslutningstagning, hvilket fører til bedre resultater og vækst.
Her er det vigtigt at holde for øje, at det kan være nødvendigt at tilpasse og træne ChatGPT til at arbejde med specifikke datakilder eller typer af data. Dette kan kræve en vis mængde opsætning og konfiguration. Herunder kan det være nødvendigt at integrere det med andre systemer eller databaser, hvilket kan kræve teknisk ekspertise og ressourcer.
Afhængig af analysetypen og formålet kan det desuden være nødvendigt at sikre, at alle relevante privatlivs- og sikkerhedsbestemmelser overholdes – især hvis du arbejder med kundedata eller andre følsomme oplysninger.
6. Simulering af analysescenarier
ChatGPT Plus kan spille en vigtig rolle i simuleringen af analyse-scenarier og bidrage til en mere effektiv kampagneplanlægning og eksekvering. Ved at blive fodret med datasæt via Open API, kan ChatGPT analysere dataene og generere forskellige scenarier med forudsigelser om ydeevne i en given kontekst. Dette kan hjælpe med at forbedre kampagneudførelsen og opnå bedre resultater.
Her er nogle måder, ChatGPT kan hjælpe med simulering af analyse-scenarier:
- Kampagnestrategiudvikling: ChatGPT kan analysere datasættet og foreslå den mest effektive kampagnestrategi baseret på de tilgængelige data. Dette kan omfatte at vælge de bedste kanaler, målgrupper, budskaber og taktikker for at opnå de ønskede resultater.
- Eksekveringsvejledning: ChatGPT kan også hjælpe med at forklare, hvordan man bedst eksekverer en kampagne baseret på datasættet. Dette kan omfatte at give anbefalinger om timing, ressourceallokering, og optimering af budskaber og målretning.
- Identifikation af nødvendige data: ChatGPT kan hjælpe med at identificere, hvilke yderligere data der kan være nødvendige for at forbedre kampagneplanlægningen og analysen. Dette kan hjælpe med at sikre, at beslutningstagningen er baseret på de mest relevante og præcise oplysninger.
- Forbedret kampagneperformance: Ved at simulere forskellige scenarier og optimere kampagnestrategien kan ChatGPT bidrage til at forbedre kampagneperformance og opnå bedre resultater.
- Øget argumentationssikkerhed: Ved at bruge ChatGPT’s analyse og simuleringer kan beslutningstagere få større sikkerhed og tillid til deres kampagneplanlægning og beslutningsprocesser.
- Automatiseret rapportering og udvikling: ChatGPT kan hjælpe med at automatisere rapportering og udvikling af kampagner, hvilket sparer tid og ressourcer og giver mulighed for en mere effektiv arbejdsproces.
Ved at udnytte ChatGPT’s kapaciteter i simuleringen af analyse-scenarier kan virksomheder opnå en mere effektiv og præcis kampagneplanlægning og eksekvering, hvilket kan føre til bedre resultater og vækst.
Det skal dog bemærkes, at effektiviteten af ChatGPT afhænger af kvaliteten af de data, den får adgang til, samt hvor godt den er trænet og tilpasset til den specifikke opgave. Men generelt set kan ChatGPT være et nyttigt værktøj i kampagneplanlægning, analyse og optimering.
7. Forbedring af kvaliteten i datalakes
ChatGPT Plus kan integreres med datalakes via APIet for at berige og forbedre kvaliteten af de eksisterende data ved at tilføje komplementære oplysninger. For eksempel kan hver data-række i datalaken få en tilsvarende data-række, der indeholder supplerende information genereret af ChatGPT.
Dette kræver en integration med et system, der tillader at feede information fra ChatGPT ind og ud af datalaken, og opsætningen kan derfor være kompleks alt efter formålet. Til gengæld kan det øge værdien af de tilgængelige data markant og bidrage til at forbedre analyser og beslutningstagning.
Når dataene er beriget, kan ChatGPT også bruges til at analysere dem inden for en defineret kontekst. Ved at gennemgå de eksisterende data og kombinere dem med de tilføjede oplysninger kan ChatGPT hjælpe med at identificere mønstre, tendenser og indsigt, som ellers kunne have været overset. Denne proces kan give en dybere forståelse af de underliggende faktorer, der driver din virksomhed og hjælpe dig med at træffe mere informerede beslutninger.
Integrationen af ChatGPT med datalakes kan være særligt værdifuld inden for områder som markedsanalyse, kundesegmentering, konkurrentovervågning og produktudvikling. Algoritmen kan hjælpe med at afsløre skjulte forbindelser mellem dataelementer og fremskynde processen med at omdanne rå data til handlingsorienterede indsigter.
Her er det naturligvis vigtigt at have for øje, at analyserne vil være afhængige af den eksisterende datakvalitet i laken. Derfor bør data kontrolleres, hvilket kan give udfordringer med skalerbarheden.
Derudover er det vigtigt at bemærke, at ChatGPT primært er en tekstgenererende model. Det betyder, at den er mest effektiv til at generere tekstbaserede data, såsom beskrivelser, kommentarer, eller forklaringer. Hvis du har brug for at generere numeriske data eller udføre komplekse dataanalyser, kan du have brug for at bruge en anden type AI-model eller analyseværktøj til at tilføje denne type data til din datalake.
8. Kreativ konceptudvikling
ChatGPT Plus kan spille en betydelig rolle i kreativ konceptudvikling for brands og deres kampagner ved at fungere som en idégenerator og kreativ assistent. En af de spændende nye features i GPT-4 er plugin-funktionaliteten. Denne funktion udvider modellens kapaciteter betydeligt og giver mulighed for at integrere den med ekstern software og tjenester, hvilket kan berige den kreative proces betydeligt.
Når man arbejder med ChatGPT Plus, kan man definere rammerne og give input om brandet, dets unikke salgsargumenter (USP’er), kampagneindhold og eventuelle promotioner for at generere konkrete og kreativt koncepter og ideer.
Her er et par af de scenarier, vi har fundet særligt anvendelige:
- Idegenerering: ChatGPT kan hurtigt generere et stort antal forskellige ideer baseret på de indtastede parametre og målsætninger. Dette kan give marketingteams et bredt udvalg af koncepter at vælge imellem og yderligere udvikle.
- Kreativitet på tværs af kanaler: ChatGPT kan foreslå kampagneidéer og koncepter, der spænder over forskellige marketingkanaler, såsom sociale medier, e-mail, video, print og events. Dette sikrer en sammenhængende og integreret kampagneoplevelse for målgruppen.
- Tilpasset indhold: Med muligheden for at integrere eksterne datakilder via plugins, kan ChatGPT hjælpe med at skabe skræddersyet indhold, der passer til forskellige målgrupper og segmenter, hvilket øger relevansen og effektiviteten af kampagnen.
- Hurtig prototyping: ChatGPT kan hjælpe med at fremskynde konceptudviklingsprocessen ved at producere skitser og beskrivelser af kampagneidéer, hvilket gør det nemmere for marketingteams at visualisere og diskutere koncepterne.
- Iterativ forfining: ChatGPT kan arbejde iterativt, hvilket betyder, at marketingteams kan give løbende feedback og justere parametre for at forbedre og finpudse koncepterne yderligere.
- Kreativ sparring: ChatGPT kan bruges som en kreativ sparringspartner, der giver nye perspektiver og udfordrer eksisterende idéer for at hjælpe marketingteams med at tænke ud af boksen og skabe mere innovative og effektive kampagner.
Her er det vigtigt at pointere, at koncepterne skal verificeres, og at det er nødvendigt at fodre modellen med informationer som baggrund for virksomheden, DNA og kernefortælling for at få et brugbart output. Med introduktionen af plugin-funktionaliteten kan dette nu inkludere informationer og data trukket direkte fra relevante eksterne kilder, hvilket yderligere kan berige og målrette output.
9. Kampagneplanlægning
ChatGPT Plus kan spille en vigtig rolle i udviklingen af kreative kampagneidéer. Gennem analyse af brugerinput og kontekst kan den inspirere nytænkning og innovative koncepter for din kampagne. Desuden kan integration af plugins og eksterne datakilder give endnu dybere og mere målrettet indsigt.
Modellen kan også bidrage til at identificere potentielle målgrupper baseret på kampagnens mål og produkter/tjenester. Den kan finde relevante demografiske og adfærdsmæssige segmenter for målrettet annoncering, og med den nyeste plugin-funktionalitet kan den endda trække på realtidsdata for at tilpasse og forfine denne segmentering.
Du kan bruge ChatGPT Plus til at skabe skræddersyet indhold, såsom tekster og slogans, der passer til din kampagnes specifikke målgrupper og formål. Dette forbedrer engagement og relevans og øger konverteringschancerne. Yderligere kan integration med billedsoftware, for eksempel, udvide denne funktionalitet til også at omfatte visuelle elementer.
Slutteligt kan du bruge modellen til at analysere og fortolke resultaterne af kampagnens KPIer, baseret på generelle benchmarks. Takket være GPT-4’s forbedrede forståelse af kontekst og evne til at trække på eksterne datakilder, kan dette give dybere og mere præcis indsigt i, hvad der fungerede godt, og hvad der kan forbedres i fremtidige kampagner. Men det er igen vigtigt at være kritisk og tage forbehold for, at modellen kan indeholde fejlslutninger.
10. Automatiseret kundeservice
ChatGPT kan bidrage betydeligt til automatiseret kundeservice. Dette er naturligvis en større, vigtig og kompleks opgave, der ikke kan løses med et simpelt plugin, men kræver en custom-integration med chatplatforme, kundedatabaser, e-handelsplatforme eller ticketing-systemer.
Dog er potentialet stort – især for store e-handelsvirksomheder med en stor kundeserviceafdeling. Modellen kan bidrage til at besvare kunde-henvendelser og løse problemer, både når kundeservicemedarbejdere ikke er online og som en intelligent FAQ.
Nogle af de måder, ChatGPT kan bidrage til automatiseret kundeservice, er:
- Besvarelse af ofte stillede spørgsmål: ChatGPT kan hjælpe med at besvare almindelige kundespørgsmål hurtigt og præcist, hvilket sparer tid for både kunder og kundeservicemedarbejdere.
- Ordrehåndtering: ChatGPT kan assistere kunder med at placere, spore, ændre og annullere ordrer, hvilket gør det nemmere for kunderne at håndtere deres køb uden at skulle interagere med en menneskelig medarbejder.
- Produkt- og tjenestefindingsassistance: ChatGPT kan hjælpe kunder med at finde de produkter eller tjenester, de leder efter, ved at forstå deres præferencer og anbefale passende muligheder baseret på deres behov og ønsker.
- Simple anmodninger: ChatGPT kan håndtere simple kunde-anmodninger, såsom at opdatere en adresse, annullere en ordre, eller give information om leveringsmuligheder og -tider.
- Skalerbarhed: ChatGPT kan håndtere et stort antal kundehenvendelser samtidig uden at gå på kompromis med responstiden, hvilket giver en mere effektiv og omkostningseffektiv kundeserviceoplevelse.
- Døgnåben support: Med ChatGPT kan kunder få adgang til support og hjælp døgnet rundt, hvilket er særligt nyttigt uden for normale åbningstider eller i tilfælde af høj efterspørgsel.
- Løbende forbedring: ChatGPT kan trænes og tilpasses over tid for at forbedre præcisionen og relevansen af sine svar baseret på kundefeedback og interaktioner.
Ved at integrere ChatGPT i automatiseret kundeservice kan virksomheder levere hurtig, præcis og skalerbar support, der hjælper med at forbedre kundeoplevelsen og frigøre ressourcer for kundeservicemedarbejdere til at fokusere på mere komplekse og krævende opgaver.
Her skal det naturligvis overvejes, hvordan man vil sikre nøjagtighed og relevans i svar, undgå at skabe frustration for kunderne, samt overholde databeskyttelsesregler. Desuden bør der være en klar overgang til menneskelig support for mere komplekse eller følsomme sager.
11. Social media community management
Via integrations-plugins som eksempelvis Zapier er der mulighed for at løse opgaver i relation til community management hurtigere og mere effektivt sammen med ChatGPT-4.
Du kan eksempelvis oprette en Zap, der udløses, når der er et nyt opslag eller en kommentar på dine sociale medier. Zapier kan derefter sende denne information til ChatGPT, som genererer en passende kommentar eller svar.
Dog bør man udvise forsigtighed for at undgå misbrug, skævvridning af samtaler og beskytte brugernes privatliv. Vi foreslår helt konkret, at man bruger denne mulighed til at autogenerere svar, men at manuel afsendelse og eventuel editering finder sted inden den enkelte kommentar sendes afsted.
12. Keyword research og identificering af search intent
En use case vi har fundet ret interessant på vores search-team er at bruge ChatGPT til at lave keyword research og identificere søgeintentionen bag søgeord.
Modellen kan fodres med en liste over mulige søgeord, og kommer tilbage med volumen og sværhedsgrad på en liste. Sværhedsgraden præsenteres i modellen som Low Medium og High, hvor SEO-værktøjer som Ahrefs, SEMrush og andre kommer med en score i den henseende, hvilket giver et bedre billede af, hvorvidt det er realistisk at gå efter søgeordet, samt hvor meget der skal til.
SEMrush har i længere tid haft en kategoriserings-feature, der informerer om, hvorvidt der er tale om Informational, Navigational, Commercial eller Transactional søgning, men ChatGPT tager den dog lige skridtet videre, og kommer med ret klare instrukser for, hvad den konkrete søgeintention formodes at være, hvilket giver et markant klarere billede af, hvorvidt søgeordet er værd at gå efter, og i så fald, hvordan sagen skal gribes an.
Tidligere har denne funktion været begrænset af, at modellen kun kunne komme med estimater baseret på træningsdata fra før september 2021. Dette har dog ændret sig med GPT-4 og brugen af plugins som eksempelvis Bramework, som kommer med anbefalinger baseret på live data.
Vil man have noget større, dybere og mere pålideligt, anbefaler vi stadig at bruge dedikerede SEO-værktøjer til opgaven, men man kommer et godt stykke med GPT-4, hvis det blot drejer sig om mindre opgaver.
13. Generering af scripts
En af de store udfordringer, som mange virksomheder oplever, er den konstante ændring i lagerstatus, hvilket kræver løbende vedligeholdelse af annoncer. Tidligere har vi udviklet flere løsninger for vores kunder, der håndterer feeds baseret på lagerstatus, men med ChatGPT Plus og brugen af passende plugins bliver det meget mere tilgængeligt at skabe sådanne løsninger.
Dog er det vigtigt at bemærke, at selvom ChatGPT Plus er blevet betydeligt bedre til at generere kode, er det ikke uden udfordringer.
Her er nogle af de potentielle udfordringer:
- Begrænset forståelse: Selvom ChatGPT Plus er en sprogbaseret AI med kodningskapabiliteter, kan den have begrænset forståelse for komplekse og tekniske løsninger.
- Fejl og unøjagtigheder: Modellen kan generere kodeeksempler og scripts med fejl eller unøjagtigheder, hvilket kan kræve manuel gennemgang og korrektion.
- Manglende kontekst: ChatGPT Plus kan mangle en dybdegående forståelse af den specifikke kontekst, som scriptet skal bruges i – for eksempel den eksisterende platform, som scriptet skal integreres med, hvilket kan føre til ineffektive eller uhensigtsmæssige løsninger.
- Sikkerhed og fortrolighed: I nogle tilfælde kan der være sikkerhedsmæssige bekymringer omkring at bruge en AI-model til at udvikle scripts, da det kan indebære deling af følsomme data eller kritiske systemoplysninger.
Brugen af scripts kræver altid kvalitetssikring og eventuel justering af en fagperson med et indgående kendskab til kode og platformsarkitektur. Men igen, det kan tjene som en kilde til inspiration og åbne for nye ideer og løsninger, som blot skal finjusteres.
14. Excel/Google sheet support
ChatGPT kan bistå med at automatisere eller effektivisere komplekse Excel- eller Google Sheet-opgaver ved at hjælpe brugeren med at bygge formler og strukturere data på en måde, der letter analyse og fortolkning.
Her er nogle eksempler på, hvordan ChatGPT kan bruges i forbindelse med spreadsheets i Excel eller Google Sheets:
- Generel vejledning og tips: Du kan spørge ChatGPT om generelle tips og tricks til at bruge Excel. For eksempel kan du spørge om, hvordan du laver en pivot-tabel, hvordan du bruger bestemte formler, eller hvordan du formaterer dine data på en bestemt måde.
- Fejlfinding: Hvis du støder på et problem i Excel, kan du beskrive problemet for ChatGPT, og den kan foreslå mulige løsninger. For eksempel, hvis en bestemt formel ikke fungerer som forventet, kan ChatGPT hjælpe med at identificere, hvad problemet kan være.
- Lære nye funktioner: Hvis der er en bestemt funktion i Excel, du gerne vil lære mere om, kan du spørge ChatGPT om det. For eksempel, hvis du vil vide mere om, hvordan du bruger VLOOKUP-funktionen, kan ChatGPT give en detaljeret forklaring og eksempler på, hvordan du bruger den.
- Udføre handlinger: Med en integration via eksempelvis Zapier-plugin kan du få ChatGPT til at udføre handlinger direkte i dine Excel-filer. For eksempel oprette en ny række med data fra ChatGPT, opdatere en eksisterende række, eller hente data fra en bestemt celle – eller opsætte en automatiseret arbejdsgang.
Der findes flere plugins i ChatGPT-4 som kan bruges til at analysere dine Excel-data – herunder foretage statistisk analyse, prædiktiv modellering, dataudvinding med mere. Her skal du dog være opmærksom på, at der kan være begrænsninger på, hvor store mængde data disse plugins kan håndtere ad gangen.
Vi ser et stort potentiale i at integrere ChatGPT med Excel direkte via Zapier-plugin eller alternativt APIet. Her er der et ekstremt stort potentiale i at reducere tiden, der bruges på komplekse og tidskrævende opgaver, og samtidig forbedre kvaliteten af arbejdet.
Selvom ChatGPT er meget avanceret, kan det stadig lave fejl, så også i denne use case er det vigtigt, at arbejdet monitoreres af en fagperson, som forstår datasættet og kan spotte eventuelle fejl. Det er vigtigt at verificere informationen og kvaliteten af de svar, modellen giver, før du anvender dem i praksis.
Vær også forsigtig med at dele følsomme eller personlige oplysninger, når du interagerer med ChatGPT, da det potentielt kan udgøre en risiko for datasikkerhed. Vurder altid, om den information, du feeder til modellen kan tåle at se offentlighedens lys uden at love og politikker bliver overskredet – her er det også nødvendigt at læse dokumentationen for de eventuelle plugins, du bruger.
15. Produkttekster
En af de vigtige funktioner, som vi har fundet meget anvendelige, er ChatGPT-4s evne til at søge på internettet for at finde relevant information om et produkt. Dette kan være nyttigt, når du skal generere en detaljeret og nøjagtig produktbeskrivelse. Her kan modellen lynhurtigt hente produktinformation fra eksempelvis en leverandørs website eller fra andre kilder på internettet.
Hvis du har brug for at generere produkttekster på forskellige sprog, kan modellen desuden hjælpe med at oversætte teksten meget nøjagtigt, som demonstreret længere oppe.
Derudover er der plugins tilgængelige, der kan hjælpe med at analysere data fra forskellige kilder (f.eks. salgsdata, kundeanmeldelser osv.) for at generere indsigt, der kan bruges til at forbedre og berige produkttekster.
Endelig er der plugins, der kan integrere ChatGPT med forskellige Ecommerce platforme, CMS’er eller PIM-systemer for automatisk oprettelse og dermed anseelig besparelse af tid og ressourcer på oprettelsen af produkttekster.
Det er vigtigt at bemærke, at mens disse funktioner kan være meget nyttige, er det stadig vigtigt at have en redigeringsproces på plads for at sikre, at teksterne er korrekte og opfylder virksomhedens standarder, før de publiceres.
Endnu større potentiale med custom API-kald og avancerede integrationer
Selvom plugin-funktionen, herunder i særdeleshed Zapier-pluginet, for alvor har sat fut under kedlen på ChatGPT, så kan der være begrænsninger i funktionaliteten på dem, som umuliggør anvendelsen af modellen til specifikke formål. I de situationer kan det være bedre at lave din egen integration via API’et.
Nogle af de brugsscenarier, vi er stødt på er:
- Specifikke datakilder: Hvis du har brug for at hente data fra en specifik kilde, som ikke understøttes af de tilgængelige plugins eller Zapier-integrationen, vil du have brug for at lave din egen integration. Dette kan omfatte interne databaser, proprietære systemer, eller niche tredjepartstjenester, som eksempelvis ikke understøttes af Zapier.
- Avanceret dataforarbejdning: Plugins, herunder Zapier-integrationen, kan hente og sende data, men de har begrænsede muligheder for at forarbejde data. Hvis du har brug for at udføre komplekse beregninger, dataanalyse, eller andre former for avanceret dataforarbejdning, vil du sandsynligvis have brug for at lave din egen integration.
- Tilpasset workflow: Hvis du har et unikt workflow, der kræver en specifik sekvens af handlinger, kan du have brug for at lave din egen integration. For eksempel, hvis du har brug for at hente data, behandle dem på en bestemt måde, og derefter sende dem til flere forskellige steder, kan dette være uden for rækkevidden af hvad plugins kan håndtere.
- Sikkerhed og compliance: Hvis du arbejder med følsomme data, eller hvis du skal overholde specifikke sikkerheds- eller compliance-krav, kan du have brug for at lave din egen integration. Dette giver dig fuld kontrol over, hvordan dataene håndteres, og sikrer, at du kan implementere de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Der er et utal af brugbare use cases for ChatGPT-modellen, og værdien af at bruge dette værktøj som en selvstændig assistent er uomtvistelig.
De særligt banebrydende og nyskabende use cases kommer dog til syne, når vi udforsker mulighederne i OpenAI API. APIet giver nemlig udviklere muligheden for at integrere ChatGPT’s funktionaliteter i deres egne apps, produkter eller tjenester, hvilket åbner for et væld af innovative løsninger – hvoraf vi kun lige har kradset lidt i overfladen med ovenstående eksempler.